Træning
Kom i form med taekwondo og selvforsvar. Bliv medlem af Chung Un.
Lige nu optager Chung Un nye medlemmer på alle klubbens hold. Hvis du bor på Als og har lyst til at komme i form, samtidig med at du lærer effektive selvforsvarsteknikker, så se her, hvordan du kommer i gang med taekwondo.
Er du lige flyttet til Als eller har måske lyst til at prøve en ny sport, som både giver selvtillid og praktiske værktøjer til selvforsvar? Så er taekwondo sikkert noget for dig.
Derfor åbner vi nu vores træningslokaler for alle, der har lyst til at prøve taekwondo uanset alder. Her får du mulighed for at træne med, ovenikøbet gratis den første måned, før du beslutter dig for at blive medlem. Vi træner på følgende tidspunkter. Mød op og vær med!
- Børn (8-10 år) tirs/tors 18-19
- Junior (11-14) man/ons 18-19
- Voksen (15+) man/ons 19-20
Værd at vide om taekwondo i Chung Un
- Hvis du vil vide lidt om, hvordan det er at dyrke taekwondo i Chung Un, kan du læse mere her.
- …eller kigge i vores gallerier, hvor du kan se billeder fra hverdagen i Chung Un
- Følg Chung Un på Facebook og få væsentlige opdateringer sendt direkte til din væg
- Se, hvor vi bor og andre gode oplysninger
- Måske vil du gerne have en snak med os først? Ring til klubformand Allan Paulsen på 2968 8220.
marts 1, 2012 No Comments
Aflyst: Kamptræning søndag d. 27. februar
Dennis, Rasmus og Thomas tager lørdag d. 26. februar til Odense for at deltage i DM kvalifikationsstævnet. Kamptræning søndag er derfor aflyst.
Hold øje med hjemmesiden, hvor vi vil bringe resultaterne fra stævnet så hurtigt, vi kan. Held og lykke, drenge!
februar 24, 2011 No Comments
Gradueringer i 2011
Årets gradueringer er nu blevet fastlagt. Som sædvanligt falder de alle på en lørdag og begynder kl. 10. I år afholdes fire gradueringer på følgende datoer.
- 26. februar
- 7. maj
- 17. september
- 26. november
januar 12, 2011 No Comments
EFTERÅRSFERIE – INGEN TRÆNING I UGE 42
Husk, at der ikke er træning i efterårsferien. Vi ses igen mandag den. 25. oktober.
oktober 16, 2010 4 Comments
Bliv medlem. Kampkunst og selvforsvar med svedgaranti

Vidste du, at Chung Un har et voksenhold på næsten 30 mænd og kvinder? Det er der ikke mange klubber, der kan matche. Netop nu optager vi nye medlemmer, både børn og voksne. Kig forbi Sjællandsgade 24 (tæt på Stark) og prøv taekwondo på din egen krop. Den første måned er gratis.
september 14, 2010 No Comments
Video fra opvisning på Søndertorv
Var du ikke var nede og se opvisningen fra Chung Un på Søndertorvet, i forbindelse med Kulturnatten 2010?
Så kan du nu se hele opvisningen her på hjemmesiden! OPDATERET 23. august med flere klip.
Klik for at se flere klip fra opvisninen..
august 21, 2010 8 Comments
Ferien er slut – så er det tid til taekwondo
Ferien er slut, og nu er det tid til at starte taekwondotræningen igen. Det betyder, at alle hold igen er i gang fra og med 9. august. Blandt efterårets højdepunkter kan vi allerede nu afsløre, at Chung Un Taekwondo vil give en energisk og underholdende opvisning i forbindelse med Kulturnatten den 20. august kl. 20:50-21:10. Hold øje med hjemmesiden
Vi tager netop nu også imod nye medlemmer, så hvis du har lyst til at træne i Årets Forening i Sønderborg kommune i 2009, mød op i vores lokaler på Sjællandsgade 24, og træn med. Vores dygtige trænere er klare til at tage imod og sørge for, at du kommer godt i gang – uanset om du er barn eller voksen.
I august og september er det ovenikøbet gratis (se hvor vi bor på kort her).
Træningstiderne er de samme som altid:
| Voksne (15+) | mandag og onsdag | kl. 19-20 |
| Børn begyndere (8-10 år) | tirsdag og torsdag | kl. 18-19 |
| Juniorer/fortsættere (11-14 år) | mandag og onsdag | kl. 18-19 |
| Kamp | søndag | kl. 12.30-14.00 |
august 9, 2010 No Comments
Billeder fra sidste træning før ferien
En lille stak billeder og et filmklip fra børneholdets sidste træning før sommerferien. Mange tak til Mogens Mikkelsen for de fine billeder.
juni 30, 2010 1 Comment
Chung Un Taekwondo kåret som årets forening
Lørdagens kommunale fejring af mestre i 2009 fik en uventet, men ikke mindre dejlig afslutning, da Chung Un Taekwondo, ud over at glæde sig over sine fire mestre, blev kåret som årets forening i Sønderborg kommune.
Borgmester Aase Nyegaard fremhævede taekwondoklubbens evne til at skabe et godt miljø for medlemmerne, viljen til at stille krav og forvente disciplin i den daglige træning. Derudover var der også ros til de mange frivillige træner- og lederkræfter, der er en vigtig forudsætning for, at en klub kan være et stærkt tilbud for både bredden og eliten.
Sammen med kåringen blev Chung Un Taekwondo også belønnet med 5.000 kr., som vil blive brugt på at styrke klubbens daglige arbejde for udøvere af taekwondo på alle niveauer. På billedet ses Chung Uns formand Allan Paulsen få overrakt prisen af Aase Nygaard.
Nedenfor ses hele Chung Un taekwondo delagationen foran Hotel Comwell.
april 10, 2010 3 Comments
Hædring af mestre i 2010 – Chung Un Taekwondo er også med
Igen i år hædrer Sønderborg kommune sine mestre, og atter en gang er Chung Un repræsenteret. I år har vi hele fire mand med
- Oliver Stewart
- Jacob Vahlun
- Dennis Hafstrøm
- Thomas Lund
Arrangementet foregår lørdag den 10. april på Hotel Comwell i Sønderborg kl. 10-13.
april 7, 2010 No Comments





