Taekwondo i Sønderborg: selvforsvar, fitness, kondition, selvtillid og godt kammeratskab.
Random header image... Refresh for more!

Børn

Kom i form med taekwondo og selvforsvar. Bliv medlem af Chung Un.

Lige nu optager Chung Un nye medlemmer på alle klubbens hold. Hvis du bor på Als og har lyst til at komme i form, samtidig med at du lærer effektive selvforsvarsteknikker, så se her, hvordan du kommer i gang med taekwondo.

Er du lige flyttet til Als eller har måske lyst til at prøve en ny sport, som både giver selvtillid og praktiske værktøjer til selvforsvar? Så er taekwondo sikkert noget for dig.

Derfor åbner vi nu vores træningslokaler for alle, der har lyst til at prøve taekwondo uanset alder. Her får du mulighed for at træne med, ovenikøbet gratis den første måned, før du beslutter dig for at blive medlem. Vi træner på følgende tidspunkter. Mød op og vær med!

  • Børn (8-10 år) tirs/tors 18-19
  • Junior (11-14) man/ons 18-19
  • Voksen (15+) man/ons 19-20

Værd at vide om taekwondo i Chung Un

marts 1, 2012   No Comments

Klubmesterskab 2011

dsc2863

Igen i år afholder Chung Un klubstævne med konkurrencer inden for de forskellige elementer inden for taekwondo. Sæt kryds i kalenderen den 12. november kl. 10:00.

Her får du mulighed for at vise dine færdigheder; dels over dine klubkammerater, dels over for et dommerpanel, som vil give point efter hver konkurrence. Den, der slutter med det højeste antal point vinder.

Stævnet finder sted:

  • Lørdag d. 12. november kl. 10:00 i klubbens lokaler.

Konkurrencerne foregår sådan, at alle deltagere bliver delt op i hold, ud fra deres alder og bæltefarve. På den måde sikrer vi, at alle i de respektive grupper er på samme niveau, når der efterfølgende skal dystes inden for:

Der vil være præmier til de tre bedste på hvert hold (begynder, junior og senior) samt en masse ekstragevinster for ‘god indsats’, bedste ‘do’, og hvad vi ellers kan finde på.

Tilmeld dig nu på sedlen, der hænger på tavlen i klubben.

Se også billeder fra sidste års stævne

Se hvem, der vandt sidste år.

oktober 26, 2011   No Comments

Billeder fra fastelavnsfesten

Taekwondodragter forbudt! Den eneste udklædning, der ikke var tilladt, var en dobog. Ellers var der frit slag, hvilket resulterede i mange sjove og kreative bud på en festlig fastelavnsudklædning. Klik videre og se billederne fra Chung Uns årlige fastelavnsfest.

[Read more →]

februar 25, 2011   1 Comment

Fastelavn i Chung Un – husk at tilmelde dig

Taekwondo Chung Un Sønderborg fastelavn

Så er det snart tid til årets taekwondofest med slag i, når Chung Uns årlige udklædningsfest løber af stablen den 24. februar kl. 18 – ca. 20.

I løbet af et par hyggelige timer skal vi kåre dagens bedste udklædning samt kattekonger og -dronninger. Mon ikke det også bliver til et par armbøjninger også?

Download en tilmeldingsseddel her og aflever slippen til din træner senest første træningsaften efter vinterferien. Du kan også hente en seddel i klubben.

februar 17, 2011   No Comments

Taekwondo på skoleskemaet


6.A på Dybbøl skole fik en anderledes start på dagen, da de besøgte Chung Un, for stifte nærmere bekendtskab med taekwondo.

Cirka 20 interesserede og ivrige børn stod klar til kamp, da klubbens formand og cheftræner Allan Paulsen tog ordet og styrede klassen gennem en alternativ idrætstime.

Efter en kort introduktion til taekwondo som sportsgren, var det tid til en omgang opvarmning, så pulsen kom lidt i vejret. . Det havde en øjeblikkelig effekt på mængden af trøjer og sokker, der nu blev smidt rundt i træningslokalet, efterhånden børnene kom op i omdrejninger og fik noget varme i kroppen.

I løbet af små to timer fik klassen en forsmag på nogle de øvelser og grundlæggende teknikker, som man vil stifte bekendtskab med til en træning i taekwondo. Her kom boksehandsker og sparkepuder ind i billedet, hvor der blev gået til stålet med velrettede slag og spark. Det var noget, der fik humøret banket helt i top, og var med til at gøre besøget til en god oplevelse for både klubben og ikke mindst dens unge gæster.

januar 30, 2011   No Comments

Gradueringer i 2011

Årets gradueringer er nu blevet fastlagt. Som sædvanligt falder de alle på en lørdag og begynder kl. 10. I år afholdes fire gradueringer på følgende datoer.

  • 26. februar
  • 7. maj
  • 17. september
  • 26. november

januar 12, 2011   No Comments

OPDATERET: Tredobbelt DM guld til Chung Un!

Far og søn, Carsten Borchert & Jacob Vahlun vandt begge guld i deres individuelle konkurrencer til årets DM i teknik, der blev afholdt i weekenden i Skive. Derudover vandt Jacob endnu en guldmedalje i mix sammen med sin partner fra Vejle, og rundede dagen af med en flot bronzemedalje i disciplinen taeguk til musik.

Carsten har sendt et fyldigt referat fra dagen, som du kan se ved at klikke videre.

[Read more →]

november 27, 2010   3 Comments

Praktisk info vedr. gradueringen d. 20. november

Lørdagens graduering er som allerede informeret programsat til at starte kl. 10.

Idet der er en del, der skal op, har vi delt udøverne op i to hold med følgende starttidspunkter.

  • Begynderholdet samt børn op til orange bælte starter kl. 10.00
  • Juniorer med grønt bælte og opefter samt seniorer uanset bæltegrad starter kl. 13.00

Husk at møde op i god tid og sørg for, at du er godt opvarmet, inden din graduering begynder. Så bliver din graduering meget sjovere, samtidig med at du undgår irriterende skader på grund af kolde og stive muskler og led.

Vi ses!

november 17, 2010   No Comments

Husk graduering d. 20 november

Så er der atter graduering i Chung Un. Denne gang afholdes det

  • lørdag den 20. november kl. 10:00

Vi åbner dørene ca. 9.30, så kom i god tid og sørg for at varme godt op.

Hvis ikke du kan huske hvad ting hedder, kan du også hente en ordliste, som vil hjælpe dig på vej.

    november 10, 2010   No Comments

    EFTERÅRSFERIE – INGEN TRÆNING I UGE 42

    Husk, at der ikke er træning i efterårsferien. Vi ses igen mandag den. 25. oktober.

    oktober 16, 2010   4 Comments