15 kæmpere – 14 medaljer

Kæmperne fra Taekwondoklubben Chung-Un i Sønderborg markerede sig meget stærkt ved weekendens kampstævne i Esbjerg.

Efter succesen ved DM, hvor Chung-Un fik to danmarksmestre og en sølvmedaljevinder, var det nu næste række af talenter, der skulle gøre sig gældende. Med fire guldmedaljer, tre sølv og syv bronzemedaljer fik hele 14 ud af 15 kæmpere metal med hjem, og stadfæstede klubbens status som et af landets stærkeste taekwondoklubber.

Opdateret 3. juni

Klik her for at læse Carsten Borcherts fyldige beskrivelse af stævnet og, hvordan de enkelte kæmpere klarede sig.

Eller klik på linket herunder for den korte udgave.

Dennis Hafstrøm og Palle Plauborg tilføjede guldmedaljerne til en større samling, mens Camilla Pedersen og Lene Hemmsen vandt deres første med sikre 5-0 og 7-0 sejre i finalen.

Sølvmedaljerne gik til Ken Samsted og brødrene Daniel og Valentin (11 år) Zovko. Især Valentin Zovkos sølvmedalje, der blev tilkæmpet efter 5 hårde kampe imponerede, og kun en skade i finalen gjorde, at det ikke blev guld.

Jacob Damm, Rasmus Kronborg, Bjarne Michelsen og Søren Hansen vandt bronze i junior og senior grupperne, mens de elleveårige Mathias Bachmann, Jeppe Jonstrup og Mikkel Iversen vandt bronze i børnegrupperne. Endelig lykkedes det Mikkel Christensen (11 år) at opnå en fjerdeplads efter 2 sejre.

2 tanker om “15 kæmpere – 14 medaljer

  1. Hej alle kæmpere. Et kæmpe klap på skulderen skal lyde herfra. Ufatteligt godt gået – tillykke!

  2. hej – også stort tillykke fra mig. Det var en flot indsats.
    Vi blev næstmest vindende klub ud af 30 klubber. Kun overgået af Esbjerg, der sluttede 1 sølle point foran os, mens vi var 6 point foran nr 3 !

Der er lukket for kommentarer.