Skandinavisk mesterskab til Oliver

[singlepic id=1284 w=320 h=240 float=left]

Guld og bronze i teknikstævnet, og to sølvmedaljer i kampstævnet. Det var resultaterne efter lørdagens flotte indsatser til de skandinaviske mesterskaber i taekwondo, der blev afholdt i Horsens den 14. november. Her viste Chung Un igen, at talentmassen i klubben kan gøre sig gældende ved større mesterskaber, både inden for teknik og kamp.

Klubben sendte i alt 5 kæmpere til mesterskaberne, og alle havde store ambitioner med i tasken. Ikke mindst Oliver Stewart, der for nylig vandt JM i teknik i drengerækken op til 14 år og blåt bælte. Han var også den første, der skulle op mod modstandere fra Danmark og Tyskland. Med en slutscore på 7,050 sluttede han med et komfortabelt forspring til nummer to og tre, og dermed kunne han stige op på den øverste skammel som ny skandinavisk mester.

I drengerækken op til sort bælte deltog også Jacob Vahlun, der efter sine runder måtte se sig henvist til femtepladsen. Deltagerne i gruppen viste, at de kunne holde et højt niveau, hvilket også var synligt i pointene, men det var alligevel ikke nok i denne omgang for klubbens jyske mester i rækken.

[singlepic id=1285 w=320 h=240 float=left]

Carsten Borchert deltog i seniorrækken, og kunne efter sin indsats lade sige fejre med en flot bronzemedalje.

[singlepic id=1309 w=320 h=240 float=left]

Kampere gjorde god figur
[singlepic id=1292 w=320 h=240 float=left]
Sortbælterne Thomas Dahl og Rasmus Hvingelby var klubbens deltagere i kampstævnet. Thomas i seniorrækken under 68 kg, og Rasmus i gruppen op til 73 kg.

Begge kæmpere vandt deres første kamp, og her viste især Thomas flotte takter og indledte med en sikker sejr, efter at have ladt angreb på angreb regne over sin modstander, som i anden omgang kastede håndklædet i ringen. Rasmus fik også sin første sejr i en noget tættere kamp, der blev afgjort på sudden death. Begge kæmpere var nu klar til finalekampen i hver sin gruppe, og efter tætte kampe måtte de begge se sig henvist til andenpladsen, og dermed en trods alt tilfredsstillende sølv.

Se flere billeder i dette lille galleri fra dagen:

[nggallery id=19]

En tanke om “Skandinavisk mesterskab til Oliver

Der er lukket for kommentarer.