Ny sortbælte efter vellykket dangraduering

I weekenden kunne Rene Christiansen og Flemming Johansen lade sig fejre en veloverstået dangraduering. Efter to timers hårdt arbejde blev Rene belønnet med 1.dan og Flemming med 2. dan.

For Rene var det at blive sort bælte afslutningen på en rejse, der har taget 30 år, hvor en række afbrydelser og skader på et tidspunkt truede hans ambtion. Han fortæller, at selvom han var godt forberedt, var gradueringen noget hårdere end han havde regnet med.